Hovedkvarteret

Vores bud på film til filmfestival 25/11-2016

https://www.youtube.com/watch?v=ieUh9M8hWMg

Storyboard til Mellem Ordene, ik'? - Se forpræmieren fredag d. 25/11

Her får I en lille teaser på årets film, baseret på bestselleren 

"Inderst inde" 

Mellem Ordene, ik?, er blevet spået til at være årets film af HBO og Paramount, mens Netflix og Nordisk Film har givet den 5 stjerner. 

Præmiere fredag d. 25. november 2016 

Filmworkshop

Case:

Vi har valgt at vise en case med 14 årige Lise, Bjarne og Sally da de alle har det svært ved at omgås deres klassekammerater og derved ikke har det godt socialt. De kan ikke være sig selv omkring andre mennesker og føler, at de er nødt til at sætte en facade op over for dem.

Lise er 14 år og er lige begyndt i 7. Klasse. Hun har det svært i skolen, og føler sig ikke tilpas blandt sine klassekammerater. Hun har altid haft svært ved det sociale og har ikke så meget til fælles med de andre piger i klassen.

Bjarne går også i 7 klasse, han kommer tit i skole og er træt og uoplagt. Bjarne kommer fra et hjem, hvor hans forældre drikker og der er ikke meget ro og struktur over Bjarnes hverdag. Han har meget svært ved at overskue hverdagen, så når Bjarne kommer i skole, tager han sin glade maske på, som er en facade fra Bjarnes side.

Sally har en rigtig træls dag og får liget røget sin smøg færdig, inden hun skal være klar til en skoledag. Hun er træt og uoplagt, men finder alligevel den glade facade frem inden hun træder ind på skolen.  

Dette er et eksempel på hvordan Goffman mener mennesker agere i daglige situationer. I Filmen demonstrere vi hvordan toilettet i dette eksempel er backstage for Lise, hvor hun kan lade op og forberede sig til sin næste forestilling. Gangen er så frontstage for Lise, hvor hun sætter en facade op og tager den glade maske på. Hun kan ikke være sig selv over for sine klassekammerater, og er nødt til at gemme sine følelser væk. Ud over masken man påsætter, er tøj, hår og kropsudtryk også en stor del af at iscenesætte sig selv. Det er alle hjælpemidler til at understøtte den måde vi gerne vil modtages på, og forstærke det billede vi gerne vil vise udadtil. 

Her er vores casefilm: https://youtu.be/R5_vP-q8eGw

Digital mobning: Jette Kofoed

Hvordan defineres digital mobning?

Digital mobning er, når mobning foregår over de sociale medier – via digitale platforme.

Hvilke tre træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?

·         Man er anonym

·         Det ligger altid på et medie, derfor kan man ikke slippe væk fra det. Fx en besked på facebook

·         Det eksponeres, så man ved derfor ikke hvem der kan se det

Digital mobning fremkommer blandt andet via hadegrupper, fake profiler, voldsomme beskeder i statusopdateringen på facebook.

Det er svært at afgøre, hvad der menes med indholdet af det skrevne på medierne. Er det for sjov eller dybt alvorligt? Det kan være svært at afgøre, når man læser sig til det. ’For sjov’ er hele tiden en joker, der er inde og afgøre betydeligheden af situationen.

Ubeskyttethed – vanskeligt at reagere og forsvare sig mod de negative evalueringer, man møder på nettet.

Hvad kendetegner Rhizome-begrebet?

Individuelt syn på, hvordan mobning er opstået - flere forskellige synsvinkler. Indebærer kompleksiteten i mobningen. Mobning kan ikke ses som lineært.

Det er en betegnelse for den slags rødder, som bestemte planer forgrener sig med under jorden, og som fungerer som deres reproducerede struktur. Det er ikke decideret rødder, men stængelsystemer, som forbinder planterne under jorden.

Begrebet bruges altså hvordan individer i et fællesskab griber ind i hinanden og indgår i en cirkulation.

Mobning kan altså hele tiden flytte positioner, så det ikke altid er den samme som mobber, eller den samme som bliver mobbet.

Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i (digital) mobning?

Non-simultanitet og Rhizome-begrebet lægger tæt op ad hinanden. Non-simultanitet forståes som beskeder og følelser, der forskyder sig og væves sammen - på tværs af tider, steder og personer.

Dette kan eksempelvis forekomme på facebook, hvor digital mobning kan finde sted. Her er det forskelligt, hvordan den enkelte besked bliver læst, opfattet og følt samtidig med, at det er uvist, hvem der ser beskeder og hvornår.

Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?

Mobning er så alvorlig, at det kan blive til en livslang lidelse, det kan påvirke individet 35 år efter episoden. Hvis menneskers tidligere erfaringer med at blive mobbet, kan de have svært ved at føle sig inkluderet i andre fællesskaber resten af livet. Dét at være ekskluderet bliver til en indgroet del af deres personlighedsdannelse. Her kan man snakke om at blive invalideret på livstid. Hvis man bliver spejlet i ekskluderende relationer, vil ens selvbillede blive påvirket således, at man ikke har et positivt billede af sig selv. Undersøgelser dokumenterer, at personer der har det svært i samfundet også er personer, som ofte har været udsat for mobning tidligere i sit liv.

At blive holdt udenfor har store konsekvenser – pædagoger må sikre sig at tage sig af og forebygge det. Vi som voksne må ikke lade det gå upåagtet hen. Det er vores ansvar at finde nogle måder, hvorpå vi sikrer, at vi alle sammen kan være her.

Derudover kan netop digital mobning have en betydning for både mobberen og mobbeofret med henblik på social angst. Hvordan er det at begå sig bag skærmen i forhold til at agere i den virkelige verden? Opfører og agerer man forskelligt - både som mobber og offer? Her kan der fremkomme tvivl om identitet - hvem er jeg, og hvordan ønsker jeg at være?

Aktivitet til sprogfitness

Rime-lime leg 

Vi har fået til opgave at lave en aktivitet til sprogfitness, og her er vores eksempel på en leg der udvikler børn sproglige kompetencer. 

Sæt ord sammen som rimer:

  1.  Den voksne spreder billedkortene ud på jorden.

  2.  Børnene får besked på at løbe gennem banen og finde et kort. Der er frit valg.

  3.  Når et barn har et kort, løber de hen i ”rodebunken” her skal de finde en makker der har et kort der rimer på deres kort. Fx HUS og MUS

  4.  Makkerparret løber hen til en voksen med deres rim hvor den voksne kan give barnet en ”belønning” f.eks. en streg på armen.

  5.  Børnene løber så bag i køen igen og begynder forfra.

Sværhedsgrad: Hvis aktiviteten skal gøres sværere kan man bytte rime-ordene ud med sammensatte ord.

Hvis den skal gøres lettere, vil en af os studerende hjælpe lidt til.

Variation: I stedet for at finde billedkort, som skal rime eller sammensættes, kan man lave et kort med et bogstav og et med et billede, så de skal finde et billede, som starter med et givent bogstav.

Man kan også bruge legen, hvis formålet er, at børnene skal lære noget om tal. Så kan man have kort med prikker, fx tre prikker, og et kort med tallet tre, som de skal sætte sammen.

Materialer: Billedkort med ord der rimer fx HUS-MUS, BUR-UR, VAND-SPAND, KAT-HAT. Noget til en forhindringsbane.

Antal børn: 6-20

Styrker: Ordforråd, rim, udtale, grov motorik, relationer og kommunikation.

Overvejelser med udgangspunkt i Smitte Modellen:

 Mål: At styrke børnenes ordforråd gennem leg

Tegn: Vi kan se om alle børnene deltager, om de forstår legen og kan finde ud af at holde fokus på den.

Tiltag: Vi vil via legen motivere børnene til at finde rim og på den måde udvikle deres sproglige kompetencer

Sammenhæng: Legen kan foregå både udendørs og indendørs. Der skal bruges få remedier til at stille en bane op. Derudover skal der bruges billedkort af fx en mus, et hus, en kat osv.

Der er mulighed for at justere sværhedsgraden og variere legen, så man fx også kan bruge den til at lære matematik.

Evaluering: Vi vil sætte os sammen i studiegruppen efter legen og snakke om hvad der har fungeret godt og mindre godt, om der skal laves noget om ved den, hvis den skal bruges igen osv.

Kommunikation og Anerkendelse

Vi har fået til opgave at planlægge en samtale med et forældrepar i en børnehave, omkring et givent barns trivsel og udvikling. Vi skal overveje samtalens hensigt, rammerne, og hvad der skal være mundtligt og skriftligt.

Case

Vi skal videreformidle Julius opførsel til vedkommendes forældre.

Julius er 5 år, og har svært ved at sidde stille og lytte, når der fx er højtlæsning i børnehaven. Pædagogerne er nervøse for, at det kan påvirke Julius, når han skal starte i skole efter sommerferien, hvis han ikke kan finde ud af at høre efter i undervisningen. Pædagogerne ønsker derfor at lave nogle tiltag i børnehaven, som kan hjælpe ham. Og samtidig høre forældrenes holdning.

Hvordan vil vi gribe det an?

Vi vil forsøge, at forberede forældrene på samtalen. Vi mener ikke, at Julius’ problemer er så store, at han ikke kan starte i skole. Derfor vil vi høre om forældrene er med på at lave nogle tiltag, som kan hjælpe Julius til at sidde stille og være opmærksom på det som foregår.

Måden vi vil forberede forældrene på samtalen, er at spørge dem, når de henter Julius i børnehaven, om de har mulighed og lyst til at have en samtale med os i de kommende dage. Og kort fortælle hvad det handler om. Altså at han har svært ved at sidde stille og at deltage i fx højtlæsning.

Her får de mulighed for selv at vælge, hvornår de har tid.

Vi vil forsøge at skabe nogle trygge rammer for samtalen, som passer til situationen.

Vi vil derfor invitere dem ind i mødelokalet, og evt. tilbyde dem en kop kaffe eller et glas vand/saft.

Der vil kun være en pædagog til samtalen, så det på den måde ikke kommer til at føles for alvorligt. Vi vil være imødekommende og have en positiv indstilling når vi tager imod forældrene. Det er vigtigt at vi holder en god øjenkontakt og giver et godt fast håndtryk.

Vi vil indlede samtalen med at fortælle de positive ting, så som:

“Julius er en skøn dreng med et højt aktivitetsniveau, som gør at han er god til at finde på lege og motivere de andre børn. Hans energi gør ham populær på legepladsen, og han er god til at varetage den rolle, fordi han formår at få de andre med og udviser meget omsorg.”

Derefter vil vi fortsætte med at sige:

“Og vi har lagt mærke til, at Julius har svært ved at nedsætte sit aktivitetsniveau, når vi derefter har højtlæsning.

Hvordan oplever I ham derhjemme?” Ud fra hvad de svarer vil vi forsøge via dialog, at lægge en fælles plan og se tiden an.

Til sidst vil vi fortælle, at vi er rigtig glade for at have Julius i børnehaven, da han har en positiv effekt på de andre børn og pædagogerne og skaber god energi på legepladsen.

Vi vil aftale at se tiden an, og aftale at følge op på det og opretholde et godt forældresamarbejde.