Vi har fået til opgave at planlægge en samtale med et forældrepar i en børnehave, omkring et givent barns trivsel og udvikling. Vi skal overveje samtalens hensigt, rammerne, og hvad der skal være mundtligt og skriftligt.
Case
Vi skal videreformidle Julius opførsel til vedkommendes forældre.
Julius er 5 år, og har svært ved at sidde stille og lytte, når der fx er højtlæsning i børnehaven. Pædagogerne er nervøse for, at det kan påvirke Julius, når han skal starte i skole efter sommerferien, hvis han ikke kan finde ud af at høre efter i undervisningen. Pædagogerne ønsker derfor at lave nogle tiltag i børnehaven, som kan hjælpe ham. Og samtidig høre forældrenes holdning.
Hvordan vil vi gribe det an?
Vi vil forsøge, at forberede forældrene på samtalen. Vi mener ikke, at Julius’ problemer er så store, at han ikke kan starte i skole. Derfor vil vi høre om forældrene er med på at lave nogle tiltag, som kan hjælpe Julius til at sidde stille og være opmærksom på det som foregår.
Måden vi vil forberede forældrene på samtalen, er at spørge dem, når de henter Julius i børnehaven, om de har mulighed og lyst til at have en samtale med os i de kommende dage. Og kort fortælle hvad det handler om. Altså at han har svært ved at sidde stille og at deltage i fx højtlæsning.
Her får de mulighed for selv at vælge, hvornår de har tid.
Vi vil forsøge at skabe nogle trygge rammer for samtalen, som passer til situationen.
Vi vil derfor invitere dem ind i mødelokalet, og evt. tilbyde dem en kop kaffe eller et glas vand/saft.
Der vil kun være en pædagog til samtalen, så det på den måde ikke kommer til at føles for alvorligt. Vi vil være imødekommende og have en positiv indstilling når vi tager imod forældrene. Det er vigtigt at vi holder en god øjenkontakt og giver et godt fast håndtryk.
Vi vil indlede samtalen med at fortælle de positive ting, så som:
“Julius er en skøn dreng med et højt aktivitetsniveau, som gør at han er god til at finde på lege og motivere de andre børn. Hans energi gør ham populær på legepladsen, og han er god til at varetage den rolle, fordi han formår at få de andre med og udviser meget omsorg.”
Derefter vil vi fortsætte med at sige:
“Og vi har lagt mærke til, at Julius har svært ved at nedsætte sit aktivitetsniveau, når vi derefter har højtlæsning.
Hvordan oplever I ham derhjemme?” Ud fra hvad de svarer vil vi forsøge via dialog, at lægge en fælles plan og se tiden an.
Til sidst vil vi fortælle, at vi er rigtig glade for at have Julius i børnehaven, da han har en positiv effekt på de andre børn og pædagogerne og skaber god energi på legepladsen.
Vi vil aftale at se tiden an, og aftale at følge op på det og opretholde et godt forældresamarbejde.
Rigtig fint indlæg! Det er meget let læseligt med et dejligt layout!
SvarSletVi kan læse at I har et godt indblik i hvad vi har lært den sidste uge og at I kan bruge det godt. Det er tydeligt at se at I har anvendt feedback-modellen og at I har forståelse for den.
Vi kan også rigtig godt lide at I har brugt en positiv vinkel i jeres case og at I ikke ser Julius' energi som noget negativt.
Vi bliver lidt forvirrede over, om I synes Julius er klar til at komme i skole eller ej, da I skriver: "Pædagogerne er nervøse for, at det kan påvirke Julius, når han skal starte i skole efter sommerferien, hvis han ikke kan finde ud af at høre efter i undervisningen" og derefter skriver: "Vi mener ikke, at Julius’ problemer er så store, at han ikke kan starte i skole".
Vi kunne godt være bange for at forældrene kunne misforstå det budskab I vil ud med.
Alt i alt er vi glade, tak fordi vi måtte læse med!
Knuzz og kyzz fra gruppe 3