Socialisering og netværk

Vi har i dag lært, om socialisering, opdragelse, netværk og klassisk socialiseringsteori. Vi har berørt de nævnte begreber samt andre begreber såsom dobbeltsocialisering, habitus, primær- og sekundær socialisering og -tilknytning.  Vi har haft nogle interessante diskussioner om emnerne. Eksempelvis arbejdede vi med en case, hvor problematikken mellem forældre og pædagoger afspejlede det, at det moderne barn oplever forskellige kulturer i de forskellige arenaer. Her kan man komme ud i diskussionen om hvorvidt opdragelsen skal foregå i institutionerne eller i hjemmet. Her kan man med fordel nævne dobbeltsocialisering som et nyttigt redskab, som kan fremme samarbejdet mellem pædagog og forældre. 

Her kan nævnes sommerfuglemodellen, som visuelt illustrerer hvordan børn skal forholde sig til forskellige arenaer, med fokus på instutioner og hjemmet. 

Den klassiske socialiseringsteori handler om at den primære opdragelse og socialisering foregår i privaten. I 1960’erne var de fleste kvinder på arbejdsmarkedet, hvilket resulterede i at børn oplevede at skulle forholde sig til pædagoger og andre voksne en deres forældre. Her diskuterede vi hvorvidt den klassiske socialiseringsteori stadig er relevant for det moderne barn, idet institutionerne har stor betydning for dannelsen af barnets identitet, normer og værdier. Den primære og sekundære socialisering bliver derfor mere flygtig i det moderne samfund, da institutionerne og pædagogerne stadig i højere grad spiller en rolle for børnenes udvikling.